Den 1. september tiltræder arkitekt MAA Tina Saaby som stadsarkitekt i København. Hun vil have mere mangfoldighed, stærkt identitet og endnu mere liv i byrummet, og arkitekturen skal bane vejen for bæredygtig adfærd.
Du vil have arkitektur med kant. Hvad er dine visioner for København?
”Jeg er ikke ude på at ændre København radikalt, men ser mig selv som en forlænger af den arkitekturpolitik, der blev formuleret af stadsarkitekt Jan Christiansen med vægt på bredden, sammenhængen, byens rum og den bæredygtige by.
Jeg er rigtig godt tilfreds med byen, men jeg vil bare gerne have endnu mere af alt det, der gør Københavns stemning speciel. Mere kvalitet i boligområderne og mere af det københavnske byliv. Men det må altså ikke blive alt for pænt. Mangfoldigheden skal give plads til skæve rum, så vi ikke risikere, at det hele bliver for ensformigt og kedsommeligt.”
Du vil have mangfoldighed i byen. Hvad skal der især satser på i udviklingen af bydelene?
”Ja, der skal være plads til flere eksperimenter i byrummene – flere cykler og mere liv mellem husene – og de enkelte bydele må gerne være meget forskellige. Under den sidste højkonjunktur kom der for alvor gang i nybyggeriet. Nu under lavkonjunkturen er det tid til at evaluere, hvad udviklingen har medført – om det vi gjorde, var godt nok. Vi skal ned i byen og se den i øjenhøjde for at iagttage bylivet derude. For arkitektur handler også om aktiviteter. At tænke aktiviteter og arrangementer ind i arkitekturen, synes jeg, er meget interessant.
Jeg har f.eks. været involveret i et projekt på Halmtorvet på Vesterbro, hvor Witraz Arkitekter har udviklet byinventar – porte med udtryk og identitet, som vi har flyttet rundt og fikseret forskellige steder – noget der er stabilt, og noget man kan flytte rundt. Mens der er byggeplads, har vi flyttet portene ud til Musiktorvet på Amager som et stykke byrumsinventar, der kan vise brugerne, at der er gang i processen. Og når mennesker samles derude, så kan vi se, hvor de gerne vil opholde sig.”
Hvad vil du især prioritere, når det gælder udviklingen af de mere nedslidte byområder og af Københavns nye bydele?
”Jeg kaldte min ansøgning ”Meget mere København”. Det gælder fra Ørestaden til brokvarterene, og jeg vil hele tiden søge at komme i øjenhøjde med brugerne. Det er nødvendigt, at vi er meget reflekterende, når der eksperimenteres i byrummet, og at vi hele tiden evaluerer, om det skaber mere eller mindre byliv. Der er allerede mange gode tiltag f.eks. på Amager og i Valby, og det er vigtigt, at byområderne udvikles sådan, at de fortsat får en stærk identitet med afsæt i det lokale. Der er f.eks. brug for en evaluering af alt det, der sker på Kalvebod Brygge. En af mine opgaver bliver at pege på de steder, hvor der er høje visioner og planer om flot arkitektur, og så undersøge, hvordan det vil fungere i øjenhøjde. Jeg vil udfordre bygherren og politikerne med kritiske spørgsmål: Hvad kan din bygning gøre for bydelen?”
Hvad er dit mål, når det gælder arkitektonisk bæredygtighed indenfor bygningsarkitektur og byplan?
”Det er frem for alt nødvendigt, at vi ændrer vores adfærd, og her kan arkitekturen være med til at skabe rammerne for en bæredygtig hverdag. Men det er ikke nok at efterisolere de enkelte bygninger.
Jeg har stor interessere for udviklingen af den almennyttige boligbebyggelse og har arbejdet med flere projekter med ombygning i den offentlig sektor. Der ligger en stor udfordring i at omdanne den eksisterende bygningsmasse, for det mest bæredygtige er at bevare og bygge om. Et eksempel er omdannelsen af et krematorium til Danse Bevægelsens Hus på Bispebjerg. Det er ret interessant at finde eksisterende bygninger – og det kræver en rigtig god proces med interessenterne, så de også kan se mulighederne for at bruge dem til nye formål. Men bæredygtighed handler om hele byens sammenhæng, og det skal f.eks. være naturligt for borgerne at tage cyklen i stedet for bilen. Det er arkitektur på et andet niveau, og det handler om genbrug, infrastruktur og affaldshåndtering. Det hele begynder og slutter med borgernes behov – og her skal det være en naturlig ting, at bæredygtigheden går som en rød tråd igennem det hele.”
Blå Bog
Arkitekt MAA Tina Saaby, 40 år, tiltræder den 1. september 2010 som Københavns første kvindelige stadsarkitekt.
Tina Saaby tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1997. Tina har tidligere været næstformand i Akademisk Arkitektforening, og indtil udnævnelsen har hun været leder og partner i Witraz Arkitekter. Her har hun været involveret i flere byrumsprojekter i København (bl.a. ”Plads til alle” ved Halmtorvet, Kunstnerstien i Mjølnerparken). Tina Saabye har desuden været bygherrerådgiver/proceskonsulent på omdannelsen af Bispebjerg Krematorium til et danse-og-bevægelseshus.
Foto: Agnes Saaby Thomsen
